Om Krabben

Bofællesskabet "Krabben" ligger tæt ved Vesterhavet i landsbyen Hjortdal og er oprettet af Fjerritslev Kommune nuværende Jammerbugt Kommune.
Bofællesskabet besår af 14 lejligheder med adgang til store lyse fællesarealer, samt store udenarealer bland andet bålplads og petangbane.

De individuelle lejligheder er på 47m2 , med stue og køkken i et, 1 værelser og badeværelse med bad, samt terrasse.

Hvis du vil vide mere om Bofællesskabet "Krabben" er du velkommen til at kontakte os eller komme på besøg.

 

Krabbens grundlæggende opgaver.

Bofællesskabet Krabben skal fremsætte tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers individuelle behov. Tilbudene skal tilrettelægges således, at beboernes personlige ressourcer inddrages optimal med henblik på sikring af beboernes personlige udvikling, selvstændighed og oplevelse af livskvalitet.

Boligen skal være det sted, hvor den enkelte får den fornødne støtte og tryghed.

Dagbeskæftigelsen skal tilbyde udviklingsgivende, meningsfulde og indholdsrige aktiviteter, der er tilpasset den enkeltes kompetencer, for derigennem at øge den enkeltes selvværd, selvtillid og livskvalitet.

Krabbens kerneydelse er OMSORG

 

Krabbens opbygning

OPBYGNING

Krabben blev jævnfør SEL § 91 formelt etableret med virkning fra 01. september 1999 i lejede lokaler ved Feriecenter Slettestrand A/S. I April 2008 flyttede vi op i nyopførte bygning i Hjortdal

Krabben består af 14 lejligheder på hver 47 m2.

1. december 2000 blev der etableret dagbeskæftigelse i forbindelse med Krabben. Den 1. Novembar 2008 er vi flyttet i nye lokaler i Fjerritslev. I dagsbeskæftigelsen er der 8 brugere, 5 fra Krabben og 3 hjemmeboende.

LEDELSE

Ledelsen består af Lene fuglsang, Rikke Haagensen og Solveig knudsen.

PERSONALE

Bofællesskabet er døgndækket 365 dage om året og har 13 ansatte, der fordeler sig på følgende måde:

·    1 leder 37 t pr. uge

·    7 medarbejdere 37 t pr. uge

·    4 medarbejder på deltid

·    1 køkken/regøringsmedarbejder 37 t pr. uge

Dagbeskæftigelsen har 4 ansatte.

·    Alle ansat på deltid

Personalegruppen er tværfaglig og består af:

Pædagoger, social- og sundhedshjælper, beskæftigelsesvejleder, ufaglærte, dramaturg

  

 

Vision og overordnede mål (den ønskede fremtid)

I forhold til beboerne:

Bofællesskabets kerneydelse skal sikre beboerne stadig udvikling, således de opnår frihed og kompetence, der giver dem mulighed for at udtrykke og forfølge egne mål, samt mulighed for selv at forme deres hverdag.

I forhold til arbejdspladsen/personale:

Det er Krabbens vision at bofællesskabet og medarbejderne kan udvikles i én og samme proces. Krabben kan ikke skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne, hvis Krabben ikke løser sine opgaver og indfrier sine resultatkrav. Men Krabben kan heller ikke løse sine opgaver og leve op til sine mål, uden veluddannede, motiverede, engagerede og tilfredse medarbejdere.

 

Den kommunale virksomheds værdigrundlag

I forhold til beboerne:

Indflydelse på eget liv

Det er Krabbens holdning at indflydelse på eget liv er en menneskeret. Derfor tilrettelægges arbejdet med beboerne bevidst på en sådan måde, at mulighed for indflydelse er til stede. Samtidig er Krabben opmærksom på, indflydelsen er afstemt efter beboerens kompetencer.

Medansvar

Beboerne fritages fra at skulle tage stilling og træffe beslutninger som overstiger beboerens ressourcer og kompetencer og derved muligheden for at overskue konsekvenserne.

Udvikling

Retten til at drage egne erfaringer samt tillæring af nye færdigheder via pædagogisk støtte. Krabben lægger vægt på at se muligheder frem for begrænsninger.

Tryghed og omsorg

Tryghed og omsorg er grundlæggende elementer for en god tilværelse. Det er vigtig, at beboerne kan stole på personalet. ”Det vi siger, er det vi gør”. Loyalitet overfor aftaler er prioriteret højt i samarbejdet. Involvering og indlevelse i det enkelte menneskes liv er kvaliteter Krabben vægter højt. Samarbejdet er præget af synlige rammer i hverdagen. Intern rådgivning om beboerne sker i det omfang de selv ønsker og de lovmæssige rammer tillader.

Åbenhed

Det er vigtigt at der gensidigt kommunikeres åbent. Der tales omkring problemfelter der vedrører den enkelte beboer, da vi tror på at man også udvikles gennem konflikter. Der informeres til de pårørende omkring beboernes liv i det omfang den enkelte beboer ønsker.

Respekt

Uanset hvordan vi end er, har alle krav på at blive mødt med respekt. Der tages højde for den enkeltes behov for personlige råderum og privatliv. I denne sammenhæng er Krabben opmærksom på at beboerne ikke udvikler en isolering i forhold til omverdenen.

Ligeværdighed

Alle er ligeværdige, men nødvendigvis ikke ligestillede. Uanset beboernes handicap er de mennesker med de samme grundlæggende behov som alle andre og har krav på at blive mødt på en ligeværdig måde. Ingen kan selvforvalte uden et stærkt ”selv”, derfor støttes beboerne med at udstikke rammer og sætte grænser for deres ophold i bofællesskabet på en sådan måde, at mulighed for udvikling af selvværd er til stede.

Omsorg

Er den centrale værdi og defineres som ”at bringe personen ind i et fællesskab.” Med omsorg menes en form for social opmærksomhed, et medmenneskeligt beredskab, der har til formål at sikre beboerens værdighed og selvrespekt: Der sørges for den pågældende, der tages vare på hende/ham, man er der for vedkommende, han/hun bliver set, han/hun er ikke ligegyldig. Hans/hendes sociale tilhørsforhold bekræftes gennem handling.Omsorg – dette at bekræfte en persons tilhørsforhold til et menneskeligt fællesskab – varetages i almindelighed på en personlig og medmenneskelig måde. Den fagligt funderede omsorg er dertil kendetegnet ved sine faglige formål. Hvad der for en overfladisk betragtning kan se ud som sammen slags handling: f.eks. fire pædagoger der hjælper fire beboere med madlavning, vil ofte ved nærmere betragtning vise sig være forskellige handlinger. I det ene tilfælde er pædagogen i færd med en kompenserende indsats, i det andet tilfælde laver pædagogen et stykke udviklingsarbejde, og i det tredje vedligehold, i det fjerde ydes service. Det er kort sagt det faglige formål, der gør forskellen.Der er flere måder at udøve omsorg på, der er med andre ord flere pædagogiske formål. Krabben vil særligt fremhæve den ”kompenserende indsats”, ”udvikling” og ”vedligehold” som de væsentlige pædagogiske opgaver, og ”service”, ”pleje” og ”behandling” som andre former for pædagogisk arbejde.

I forhold til personalet

Omsorg

Vi inddrager alle menneskelige aspekter i vores syn på hinanden og tager individuelle, menneskelige og arbejdsmæssige hensyn i et helhedssyn på hinanden.

RespektVi ønsker, at der er respekt for den enkelte, at der er en tillidsfuld atmosfære på arbejdspladsen og at den enkelte opnår tryghed indenfor de vedtagne rammer.Udvikling

Vi ønsker et dynamisk, spændende, udfordrende og sundt miljø, hvor selvværd og arbejdsglæde kan trives.

Vi ønsker, at der er sammenhæng mellem opgaverne og de konkrete initiativer til kompetenceudvikling. Herudover ønsker vi, at medarbejderne udvikler kompetencer, der kan styrke deres muligheder for i fællesskab med lederen at udforme fremtiden i Krabben.

Medarbejderne i Krabben skal løbende videreudvikle sig fagligt, så de er i stand til at varetage både nuværende og fremtidige arbejdsopgaver effektivt og tilfredsstillende for dem selv og Krabben.

Lederen skal følge op på den enkelte medarbejders indsats og på de mål, der er stillet til den enkelte medarbejder og lederen har således et forpligtende ansvar over for medarbejderen for at skab rum for udvikling.

Alle medarbejdere har ansvar for selv at være aktive og tage personligt ansvar for egen udvikling.

Drøftelser om den enkelte medarbejders udvikling er en del af den halvårlige medarbejderudviklingssamtale.

 

Kommunalbestyrelsens basisydelser

SEL § 107

Stk. 1

Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boform til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor

 

Mål for udvalgte områder, herunder indsatsområder

Den pædagogiske indsats

Udover den almindelige daglige pædagogiske indsats vil vi frem ad rettet arbejde med at indføre alle beboerne i den teknologiske verden. Det er Krabbens holdning, at alle mennesker har krav på at være en del at den udvikling der foregår. Det gælder naturligvis også udviklingen indenfor IT og Internet, også selv om man har et handicap. For målgruppen er IT et nyt og spændende værktøj, der muliggør at kontakten til venner og familie kan fastholdes.

At hjælpe mennesker med handicaps skaber udfordringer, ofte af en så speciel karakter, at det kan være svært at forberede sig 100 %. Vi prioriterer derfor højt, at beboerne i dagligdagen får mulighed for at få den fornødne pædagogiske hjælp og støtte til at bruge de muligheder som IT og Internet giver.